Kvik sund mad

Skal hverdagsmaden gå lidt kvikt?

Det skal gå hurtigt, men det skal også være sundt. Sådan er situationen for rigtig mange, når aftensmaden skal på bordet. Derfor kan det være rart med lidt ”snyd” i hverdagen. Løsningen kan være sunde råvarer og måltidskasser leveret lige til døren.

Der var engang, hvor man lavede alle måltider fra bunden hjemme i køkkenet. Så kom en tid, hvor industrien opfandt et væld af pulvermiks og færdigmad, som blev smart at bruge. I dag ønsker de fleste en gylden middelvej, hvor man både kan ”snyde” lidt og spare tid, men samtidig servere et sundt og lækkert aftensmåltid for familien. Her kommer moderne fødevareleverandører ind i billedet med nemme og sunde måltidsløsninger og råvarer, som bliver bestilt på nettet og leveret lige til døren. Nemhed og sundhed går hånd i hånd.

Snyd med en kasse

Aarstiderne tilbyder for eksempel KvikKassen, som ”springer over hvor gærdet er højest”. Forstået på den måde, at sundheden er i top, men armbevægelserne i køkkenet i bund. KvikKassen indeholder råvarer til tre sunde måltider, som tager 15-30 minutter at tilberede. Ofte har de ”snydt” lidt med formede bøffer, færdiglavede wraps og skårne champignons, som gør det nemmere at få maden hurtigt færdig – uden at være færdigmad. Det kvikke element er i dag så populært, at kassen har fået en lillebror, nemlig Kvik-KvikKassen. Du kan se nogle af måltidskasserne på BOLIG MAD DESIGN.