Lynstegt kylling med ingefær, grønkål og jasminris

​INGREDIENSER (4 PERSONER)

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben i strimler
  • 2-3 fed hvidløg i tynde skiver
  • 1⁄2 pose gulerødder i skiver på skrå
  • 1 pose grønkål ribbet og groft hakket
  • Lidt ingefær efter smag – revet


TJEK AT DU SELV HAR

  • Olie (fx kokosolie)
  • Salt
  • Sukker
  • Soja​

SÅDAN GØR DU

Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

Skyl og klargør grøntsagerne. Varm en wok eller gryde rigtig godt op, og skær imens kødet i strimler. Steg kødet i lidt olie i den supervarme wok i 3-4 minutter. Kom hvidløg, gulerødder og grønkål i wokken, og steg i yderligere 4-5 minutter (stadig ved høj varme) under omrøring. Smag til med revet ingefær, lidt sukker og gerne lidt soja. Server med kogte ris.

– Aaarstiderne​​

VORES GÆSTER OG UDSTILLERE HAR EN KLAR MENING OM OS​​

​BOLIG MAD DESIGN er Danmarks bedste bolig- og livsstilsmesse med alt det ypperste inden for boligindretning, boligfornyelse, mode, livsstil, design og gastronomi samlet på ét sted. Kom og oplev Smagen af Danmark og alt det lækre, der er med til at skabe stjernestunder i livet og i hjemmet.

InterComp Danmark ApS · Foldingbrovej 7 · 6230 Rødekro · ​Tlf.: 74 62 05 15 · info@intercomp.dk · CVR: 19558843