Hvis ikke du har hørt om padel (også kaldet padel tennis) i løbet af det sidste år, er det lige før, du må have boet under en sten. For padel har i den grad været en af de største trends inden for sport og livsstil i 2021.
Men hvorfor er det lige, så mange mennesker er blevet bidt af sporten? Kan den noget specielt, eller er det bare en trend, der kommer til at forsvinde lige så hurtigt, som den kom?
Hæng på her, mens vi (med lidt hjælp fra Padelspecialist.dk) dykker ned i padelsporten og ser nærmere på, hvorfor så mange i Danmark er blevet bidt af det.
Hvad er padel?
Du kender måske bedst padel som padel tennis – men i dag hedder det “bare” padel. Padel er et simpelt men vanvittigt sjovt spil, der består af en kombination af forskellige ketcher-spil. Og det absolut fedeste ved padel? Alle kan være med. Ung som gammel, øvet som nybegynder.
Sådan foregår det:
-Du spiller på en særlig indrettet padelbane. Banen er omgivet af glas og trådhegn – og begge dele er en del af spillet.
-Padel kan spilles både inden- og udendørs, så det er en sport, du kan dyrke året rundt.
-Padel spilles med et særligt padelbat og en bold, der ligner en lille tennisbold.
-Padel spilles ofte som double, og når første serv er spillet og bolden har ramt gulvet, må den fx gerne ramme glasvæggene.
Spillereglerne er egentlig ultra-simple – men knap så simple at forklare på skrift. Vil du vide mere om, hvordan padel spilles, kan du besøge eksperterne hos Padelspecialist.dk.
3 (gode!) grunde til, at padel har taget DK med storm:
1.Alle kan være med
En af de helt store grunde til, at padel har vundet så stort indpas er, at alle kan være med. Om du er ung eller gammel, sporty eller ej. Du behøver ikke engang at have særligt kendskab til andre ketcher-spil for at være med – og det betyder, at det er nemt at komme i gang.
Padel er også blevet populært som firmaarrangement og til sociale arrangementer generelt, fordi alle kan være med – uanset niveau, alder og skavanker.
2.Det er nemt og billigt at komme i gang
Der popper flere og flere padelcentre og -baner op rundt omkring i landet. Næsten uanset hvor du bor, er der en bane nær dig. Mange steder kan du leje udstyret, så du ikke behøver at investere selv.
På den måde er det en sport, du nemt kan komme i gang med – uden at vælte budgettet.
Og når du så bliver bidt af sporten, kan du investere i dit eget padelbat.
3.Du får rørt dig, uden at tænke over det
Du kender godt udtrykket: “Tiden flyver, når du har det sjovt” – og med padel kunne det ikke være mere rigtigt. Tiden går hurtigt og du har det enormt sjovt. Det betyder, at du får rørt kroppen uden at tænke over det.
Det bliver sjovt at dyrke motion. Og det er bare federe at få rørt kroppen, fordi det er sjovt – og ikke fordi du skal.